Compliance Officer til Vækstfondens Risk & Compliance team

Hos Vækstfonden søger vi lige nu en engageret kollega, der vil hjælpe med at sikre, at vores aktiviteter inden for udlån og investering er compliant med lovgivningen og interne politikker og forretningsgange.  

Som Compliance Officer bidrager du til udviklingen af en stærk compliance-kultur. Du bliver en del af Risk & Compliance, hvor du skal varetage både en rådgivende og kontrollerende funktion. Du bliver en del af et mindre team på 7 dedikerede profiler og refererer til leder for Risk & Compliance, Marie Balslev Østergaard. Medarbejderne i Risk & Compliance arbejder tæt sammen og har bl.a. ansvaret for at sikre compliance med Lov om Vækstfonden, hvidvask-lovgivningen, persondataloven og øvrig relevant regulering samt interne politikker.

Vi arbejder med mange forskellige typer opgaver, så du skal trives i en travl og omskiftelig hverdag. Du kan blandt andet se frem til at skulle arbejde med:
  • implementering og vedligehold af procedurer relateret til foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, beskyttelse af persondata og meget mere
  • udvikling af undervisningsmoduler
  • procedurer for håndtering af intern viden
  • rådgivning af forretningsenheder om fx udarbejdelse af forretningsgange, arbejdsbeskrivelser og udformning af 1. linje-kontroller
  • værdiskabende 2. linje-kontroller af forretningens aktiviteter
Om dig:
Vi leder efter en selvstændig kollega med god forretningsforståelse. For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du er omhyggelig, struktureret, og har et godt overblik. Vi lægger derudover vægt på, at du kan se og kommunikere de forretningsmæssige fordele ved compliance og derved hjælpe med at opbygge en stærk, fælles compliancekultur, der understøtter vores strategiske prioriteter om vækst i hele Danmark og bæredygtighed & grøn omstilling af samfundet.

Vi forestiller os at du:
  • er cand.jur, cand.merc.jur. eller har en anden relevant uddannelse
  • har ca. 2-5 års compliance-erfaring
  • har kendskab til lovgivningen inden for hvidvask, persondata, markedsmisbrug og anden finansiel lovgivning
  • har forståelse for udførelse af kontroller, identificering af risici og rapportering
Erfaring med compliance eller kendskab til AML og persondata er ikke afgørende kriterier – derimod er det vigtigt, at du er motiveret og evner at tillære nye kompetencer.

Om os:
Vi er drevet af en vision om at sætte ting i gang og mennesker i arbejde – vil du være med?
Når du arbejder hos Vækstfonden, bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med et tydeligt formål og en kompleks forretningsmodel, som tiltrækker dygtige mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Kulturen er præget af gensidig tillid og opbakning, selvstændighed i opgaveløsningen og en uhøjtidelig omgangstone.

Lyder stillingen som noget for dig?
Hvis du vil være en del af Risk & Compliance hos Vækstfonden, skal du sende os dit CV og en ansøgning snarest muligt – og senest den 30. januar 2022. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder for Risk & Compliance, Marie Balslev Østergaard på mba@vf.dk eller tlf. 8188 2777.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
Ansøg
Del i dit netværk
Kontaktperson:
Marie Balslev Østergaard Risk Manager mba@VF.DK +45 81 88 27 77
Frist:
Jobområde: Risk
Stillingstype: Fuldtid

Om Vækstfonden:
I partnerskab med banker og private investorer fra ind- og udland udvælger og udvikler vi de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Vi har erfaring og ekspertise, der kan få ting til at gro og virksomheder til at vokse - fra digitalisering af en håndværksvirksomhed i Sallingsund til lancering af en robotarm i Silicon Valley. Innovationskraft, samfundsafkast og ansvarlighed er pejlemærker, vi styrer efter, når vi vurderer projekter. Men vi glemmer aldrig, at de projekter vi udvælger og udvikler, skal sætte ting i gang og mennesker i arbejde. I Danmark.

Vækstfonden
Strandvejen 104, 2900 Hellerup
Telefon: 35 29 86 00
Powered by Emply