Kunderådgiver til Vækstfonden/Danmarks Grønne Investeringsfond

Ønsker du at opnå et indgående kendskab til danske vækstvirksomheder og start-ups samt et ønske om at følge en stejl læringskurve? Så er du måske vores nye kunderådgiver, der skal sikre Vækstfondens kommende kunder en god kunderejse samt rådgivning inden for en bred vifte af finansieringsløsninger.

I Vækstfonden arbejder vi for at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start, gennem høj vækst, grøn omstilling, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. 

I Vækstfonden oplever vi en ekstra stor interesse fra nye kunder, hvilket bl.a. kan ses i lyset af Folketingets støtte til grønne virksomheder samt virksomheder ramt af COVID-19. Derfor har vi brug for at styrke vores kunderådgiver-team med en yderligere medarbejder til at agere vækstpilot og sikre en professionel, effektiv og ensartet indgang til Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Dit primære fokus bliver at sikre en optimal kunderejse og hurtigst muligt introducere kunden til de rette kompetencer. 

Om jobbet
Jobbet som kunderådgiver giver dig en unik indsigt i og erfaring med finansieringsløsninger til danske vækstvirksomheder lige fra Medtech til Spacetech. Du får en stor kontaktflade på tværs af afdelinger i Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Som Kunderådgiver har du mulighed for at opnå indsigt i Vækstfondens investeringer og udvikling af nogle af de mest innovative danske virksomheder.

Kunderådgivernes primære formål er at tage imod alle kundehenvendelse via telefon, mail og Vækstfondens kundeportal og sikre, at disse får en fantastisk kundeoplevelse. Du har yderligere til opgave at hjælpe kunden med indledende vejledning og rådgivning i forhold til de mange finansieringsmuligheder, vi tilbyder, rådgivning om alternative finansieringsformer i økosystemet, samt kreditvurdering af lån til mindre virksomheder.
Du vil sekundært kunne bistå med den indledende screening af potentielle sager efter behov i de enkelte forretningsenheder, samt korrekt indsamling og lagring af kundens data.

Du bliver altså ansvarlig for at styre pipelinen af indkomne kunder og dermed agere Vækstfondens ansigt udadtil.

Som en del af din oplæring vil du gennemgå et grundigt onboardingforløb i den første tid af din ansættelse. Vi sørger for at klæde dig godt på til rollen gennem skræddersyede undervisningsmoduler fra udvalgte specialister på området. Undervisningen vil bl.a. give dig et indgående kendskab til Vækstfondens forretningsområder og låne/finansieringsprodukter samt klæde dig på til at kunne imødekomme vores kunder bedst muligt.
 
Om dig
Vi forestiller os, at du har en finansiel uddannelsesmæssig baggrund - enten som nyuddannet eller med et par års erfaring fra en finansiel virksomhed. Du kan også være tilbagevendende til arbejdsmarkedet med særlige ansættelsesvilkår. Du har erfaring med kundekontakt og er serviceminded.

Herudover er det vigtigt, at du:
  • behersker engelsk og dansk i tale og skrift samt brugen af Microsoft Office
  • har stærke analytiske egenskaber med en god forretningsmæssig forståelse
  • har kendskab til og forståelse for det finansielle økosystem
  • har evnen til at lære nyt og hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og forretningsmodeller
  • er ambitiøs og nysgerrig af natur, har et stort drive og trives med at arbejde selvstændigt
  • bliver engageret af at have dialog med mulige kunder, og kan sætte dig ind i deres situation og behov
  • trives i en travl og dynamisk hverdag, hvor evnen til at have flere bolde i luften er vigtigt, samt at have en bred kontaktflade både internt og eksternt.
Er du vores kommende kunderådgiver?
Vi tilbyder et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og ambitiøs organisation, hvor omgangsformen er uhøjtidelig, og hvor kulturen er præget af åbenhed og respekt. Du bliver en del af en organisation, der i disse år udvider sine aktiviteter betragteligt, og du vil få rig mulighed for at sætte dit personlige præg på rollen.  
Du bliver en del af vores kunderådgiver-team bestående af 2 dygtige medarbejdere, og du refererer til Ole Nielsen, Senior Director, VF Udlån.

Interesseret?
Så upload din ansøgning og CV via ansøgningslinket hurtigst muligt og senest den 21. juni 2021.  
Vi glæder os til at høre fra dig!
 
 
Ansøg
Del i dit netværk
Kontaktperson:
Ole Nielsen Senior Director, VF Udlån oni@VF.DK +45 24 96 57 35
Frist:
Jobområde: Udlån
Stillingstype: Fuldtid

Om Vækstfonden:
I partnerskab med banker og private investorer fra ind- og udland udvælger og udvikler vi de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Vi har erfaring og ekspertise, der kan få ting til at gro og virksomheder til at vokse - fra digitalisering af en håndværksvirksomhed i Sallingsund til lancering af en robotarm i Silicon Valley. Innovationskraft, samfundsafkast og ansvarlighed er pejlemærker, vi styrer efter, når vi vurderer projekter. Men vi glemmer aldrig, at de projekter vi udvælger og udvikler, skal sætte ting i gang og mennesker i arbejde. I Danmark.

Vækstfonden
Strandvejen 104, 2900 Hellerup
Telefon: 35 29 86 00
Powered by Emply