Senior Credit Controller til Vækstfondens kreditafdeling

Vil du være med til at videreudvikle Vækstfondens kredit controlling proces og ledelsesrapportering? Har du solid erfaring med kreditvurdering, og ønsker du at blive en del af et ambitiøst team? Så er du måske vores nye Senior Credit Controller til Vækstfondens kreditafdeling.

I Vækstfonden er vi drevet af en vision om at sætte ting i gang og mennesker i arbejde i hele Danmark, og det betyder at vi ofte tager risiko, som det øvrige finansielle marked ikke har appetit på. Det kræver en solid kreditproces og et stærkt samarbejde med kommunikation til ledelse og organisationen omkring den risiko vi tager.  
Vi søger en analytisk og løsningsorienteret Senior Credit Controller til vores kreditafdeling i Hellerup, som vil stå for kredit controlling af de virksomheder, som vi finansierer.  


Om jobbet 
Din primære opgave er at foretage kredit controlling af nye bevillinger samt udarbejde temaundersøgelser til validering af Vækstfondens risiko og proceskvalitet. Herudover vil du udarbejde rapportering til ledelsen og bestyrelsen.

Du kommer til at have en bred berøringsflade på tværs af organisationen, hvor du især vil rådgive de kundeansvarlige i udlånsforretningen samt Danmarks Grønne Investeringsfond med henblik på at skabe gode og holdbare finansielle løsninger, samt understøtte en effektiv og værdiskabende kreditproces.

Du bliver del af et team på 14 engagerede medarbejdere i vores kreditafdeling, hvor vi har en ambitiøs og åben samarbejdsform, og vores læring og optimering af processer er i fokus. Som vores kommende Senior Credit Controller får du desuden mulighed for at udvikle og forbedre vores controlling set-up samt ledelsesrapporteringen til direktion og bestyrelse.
 
Om dig 
Vi forestiller os, at du har en solid og relevant erfaring fra en bank eller anden finansiel virksomhed, gerne suppleret med en HD eller tilsvarende uddannelse.
Du har erfaring med credit controlling, herunder solid erfaring med kreditvurdering af erhvervsvirksomheder samt sparring og rådgivning af kundeansvarlige, ligesom du har erfaring med udarbejdelse af rapporter og beslutningsgrundlag på ledelsesniveau.  

Vi lægger desuden vægt på, at vores nye Senior Credit Controller: 
  • har gode samarbejdsevner og kan føre en konstruktiv og gensidig lærende dialog på tværs af jobniveauer og personprofiler
  • har en analytisk tankegang
  • har dybdegående erfaring med Excel og hurtigt kan skabe overblik og spotte trends i store datamængder
  • er selvstændig og selvkørende.

Vi tilbyder 
Vækstfonden har til formål at yde et markant bidrag til innovation og vækst i små og mellemstore danske virksomheder. Vi er inde i en rivende udvikling med nye, spændende arbejdsområder og tilbyder derfor et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og ambitiøs organisation. Omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt.

Vi har fokus på samarbejde, men med høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i arbejdet. Du får samtidig stor indflydelse på vores kreditproces og god mulighed for at sætte dit præg på jobbet. Du vil referere til Vækstfondens kreditdirektør Per Sørensen.
 
Vi tilbyder også en god balance mellem arbejds- og privatliv da Vækstfonden er en hybrid arbejdsplads med en stor grad af fleksibilitet og mulighed for et par hjemmearbejdsdage om ugen.
 
Lyder det som et job for dig? 
Så upload din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 25. maj 2022. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 
 
 
Ansøg
Del i dit netværk
Kontaktperson:
Per Sørensen Kreditdirektør pso@VF.DK +45 50 60 82 88
Frist:
Jobområde: Kredit
Stillingstype: Fuldtid

Om Vækstfonden:
I partnerskab med banker og private investorer fra ind- og udland udvælger og udvikler vi de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Vi har erfaring og ekspertise, der kan få ting til at gro og virksomheder til at vokse - fra digitalisering af en håndværksvirksomhed i Sallingsund til lancering af en robotarm i Silicon Valley. Innovationskraft, samfundsafkast og ansvarlighed er pejlemærker, vi styrer efter, når vi vurderer projekter. Men vi glemmer aldrig, at de projekter vi udvælger og udvikler, skal sætte ting i gang og mennesker i arbejde. I Danmark.

Vækstfonden
Strandvejen 104, 2900 Hellerup
Telefon: 35 29 86 00
Powered by Emply